fredag den 10. februar 2017

Filt vanter (Drops Nepal)

Her i vinterkulden er der brug for nogle varme vanter - specielt med en kronisk sygdom hvor alle led bare giver flere smerter når det bliver for koldt..
Så da det den anden dag var så koldt at mine fingre gjorde ondt helt til dagen efter gik jeg i gang med at søge nettet efter opskrift på filtede vanter - det er ikke så nemt når man er kræsen og gerne vil have de sidder tæt og dermed ser feminine ude.. SÅ jeg kastede mig ud i at lave nogen selv, for jeg kunne ikke rigtig finde nogen jeg kunne lide..
Jeg strikkede dem ud af rester, derfor er de blevet stribet.. Og skal jeg komme med et godt råd - så drop at strik med det hvide, nu er det 3. gang jeg har hvid som en del af noget strik der skal filtes og det er det eneste der ikke har filtet ordentligt i forhold til de andre farver..
Jeg har aldrig skrevet en strikke opskrift før, så jeg aner ikke om den er til at forstå eller om der er nogle ting der er forkert - men nu prøver jeg, så må i lige sige til hvis der er rettelser eller noget i skal have hjælp til ;)

Filtede vanter

Materialer:
Garn: Drops Nepal
Pind: Strømpepinde nr. 4,5 (5 stk)

Forklaringer:
r = Ret
v = Vrang
m = maske
indt = Indtag (2 masker sammen)

Slå 48 m op (12 m fordelt på 4 pinde).
Strik 1 omgang r. Strik derefter rib (1 r, 1 v) til det måler 6 cm.
Herefter strikkes vanten i glatstrik..
I første omgang tages der 8 m. ind jævnt fordelt over omgangen, så du har 40 m. tilbage fordelt over 4 pinde. Herefter strikkes glatstrik til vanten måler 13½ cm (Man kan gøre den længere før man laver tommelfingeren - så får man bare en længere vante)
Hul til højre tommelfinger:
Tag et stykke garn i en anden farve og strik 7 m med dette garn, sæt dem tilbage på pinden og strik i det garn du strikker vanten i - dette skal være tommelfingeren som strikkes efter vanten er strikket..
Hul til venstre tommelfinger:
Strik glatstrik til de sidste 7 m, disse strikkes med en anden farve som højre vante
Det bør se således ud:

Strik glatstrik til vanten måler 25½ cm, her begyndes indtagningen på følgende måde:
*8 r, indt* (gentag hele vejen rundt)
1 omgang r
*7 r, indt* (gentag)
1 omgang r
*6 r, indt* (gentag)
1 omgang r
*5 r, indt* (gentag)
1 omgang r
*4 r, indt* (gentag)
1 omgang r
*3 r, indt* (gentag)
1 omgang r
*2 r, indt* (gentag)
1 omgang r
*1 r, indt* (gentag)
Klip garnet og træk garnet igennem alle maskerne som du en efter en kan tage af strikkepindene - sy hele vejen rundt en ekstra gang for at lukke ordentligt til.. Vanten bør måle ca. 30½ cm


Så skal der samles masker op til tommelfingeren, ved forsigtigt at fjerne det garn der er strikket ind i og samle maskerne op en efter en - 7 på bunden og 7 på toppen.
Der skal tages 2 m op på hver side, så du har 18 m fordelt på 4 pinde

Strik 7½ cm glatstrik - hvorefter indtag starter:
*1 r, indt* (gentag)
1 omg r
*1 r, indt* (gentag)

Klip garnet og sy igennem maskerne som med toppen af vanten..

Hvis man ønsker vanten lidt bredere end min (som sidder tæt), så undlad at indtag efter ribkanten, så du strikker hele vanten i 48 m. Så er indtag selvfølgelig anderledes fordi du har 8 m. mere end mit indtag..
Du kan også lave vanten længere hvis det ønskes da den selvfølgelig bliver lidt kortere efter filtning - jeg tror mine næste vanter bliver strikket lidt længere..
Man kan undlade at filte vanten, da den er pæn som den er, man kan så vælge en mindre pind til når man strikker ribben så den bliver mere tæt..

Hvis nogen laver opskriften må i meget gerne bruge #madebyalenya eller @madebyalenya på instagram, linke til jeres billeder under kommentarerne.. Jeg vil rigtig gerne have noget feed back så jeg evt. kan ændre på fejl eller andet :)

Opskriften må ikke kopieres eller sælges - der kan linkes til denne side

Her er lidt flere billeder af selve vanten, inden filtning og efter filtning..
Gode råd til filtning kan findes inde på garnstudio , der findes også andre opskrifter hvis man er til den mere løse - der er dog ingen vante opskrifter på filtede vanter i Drops Nepal garnet :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar